Lidt om Howard Gardner (Gardner)

Gardner er født i 1943 i det nordøstlige USA. Han er uddannet psykolog fra Harvard University i Boston, i USA, hvor han i dag er professor. Han gjorde op med den traditionelle IQ-test, fordi han mente at mennesker indeholder flere forskellige intelligenser der ikke kan måles i en traditionel IQ-test.
Gardners udgangspunkt er kognitiv psykologi, dvs. udviklingen hos barnet, der berører tænkning, intelligens, viden og kunnen. Han blev bl.a. inspireret af Jean Piaget og Jerome S. Bruner, der begge er psykologer hvis arbejdsfelt dækker den kognitive udvikling. Gardner arbejder utraditionelt med børns kognitive udvikling i forhold til billeder, tegning og malerier.

Gardner fik sit gennembrud som forfatter med bogen "Frames of Mind" i 1983, hvor han havde udarbejdet en samlet oversigt over menneskets evner og potentialer (Gardner 1997). Heri beskrev han en teori omhandlende syv intelligensformer: Den logisk-matematiske, den sproglige, den musikalske, den spatiale (rumlig), den krops-kinæstetiske (bevægelse), den interpersonelle (sociale) og den intrapersonelle (personlige). Disse intelligensformer opfylder 8 kriterier som Gardner har opstillet:

  1. Potientel isolation ved hjerneskade.
  2. Eksistensen af vidunderbørn, idiot savants og andre ekstraordinære individer.
  3. En tydelige udviklingsbane samt en definèrbar samling af ekspert - "slutresultater"
  4. En udviklingshistorie samt evolutionær sandsynlighed.
  5. Støtte fra psykometriske iagttagelser.
  6. Støtte fra eksperimentalpsykologiske opgaver.
  7. En tydelig kernefunktion eller samling af funktioner.
  8. Åbenhed over for indkodning i et symbolsystem. (Armstrong 2000, s. 12)

Herved mener Gardner bl.a. at evner så som den kropskinæstetiske (kropslige-bevægelsesmæssige) og den musikalske intelligens, bør få ligeså stor betydning som den sproglige og logisk-matematiske, som tidligere dannede grundlag for intelligensbegrebets kerne.

Gardner mener, at mennesket besidder flere forskellige intelligenser, som vi enten har stærke eller svage evner for, og samtidig at mennesket lærer på mange forskellige måder. Ingen af intelligenserne arbejder individuelt, men har indflydelse på hinanden. Intelligenserne ligger placeret i forskellige og flere områder af hjernen (Se "Intelligenser - Illustrationer")

Når Gardner kalder disse evner intelligenser og ikke kompetencer, er det fra hans side en provokation til den traditionelle tankegang om at vi kun er intelligente hvis vi får en høj score i en IQ-test. Han mener som tidligere nævnt at vi alle er intelligente, men indenfor hver vores område. Han mener at hvis han havde kaldt evnerne for kompetencer var hans teori ikke blevet nær så anerkendt, da ordet kompetence bliver brugt hele tiden og i mange andre sammenhænge.

Gardners nøglepunkter?

Vi mener, at Gardners teori indeholder nogle væsentlige og interessante nøglepunkter og samtidig dækker bredt i arbejdet med børns udvikling. Armstrong nævner disse 4 nøglepunkter i bogen, "Mange intelligenser i klasseværelset":