Hvad er sanseintegration?

Der er ikke nogen enkel måde at forklare sanseintegration på, da det er en proces, der indeholder mange facetter og derfor er meget kompliceret. Men vi har vovet forsøget og forenklet redegørelsen betragteligt.

Ved sanseintegration forstås evnen til at kunne integrere de forskellige sanseindtryk vores krop modtager. Sagt på almindelig dansk - hjernens evne til at forstå, sortere, gemme og bruge alle de indtryk vi får hele tiden, gennem de oplevelser vi har, på en anvendelig og hensigtsmæssig måde. Dette i forhold både til os selv og andre.
Sanserne giver os indtryk og informationer om vores krop og om udefra kommende påvirkninger.

Arbejdsgange gennem sansebearbejdning

Alle sanseindtryk bearbejdes af vores hjerne. For at det vi sanser skal nå hjernen, bliver informationerne først modtaget af receptorer, der sidder over alt på og i kroppen.
Receptorerne sender informationerne videre som elektriske impulser. Dernæst sendes impulserne med sensoriske neuroner, gennem vores nerveceller og -baner.
En neuron er en nervecelle med en nervetråd, og at den er sensorisk betyder, at den bærer et budskab om sanseindtryk (se fig. 1).

 

De elektriske impulsers passage gennem nerveceller og nervetråde hjælpes undervejs af synapser og myelinskeder (se fig. 1). A. Jean Ayres beskriver synapser som broer, der viderebringer impulser fra neuron til neuron.
Myelinskeder er et fedtagtigt lag, der opbygges omkring nervetrådene og sørger for mere præcis og hurtigere forbindelse til centralnervesystemet. Centralnervesystemet består af rygmarven og hjernen.

Hæmmere og fremmere

Idet vi får en masse sanseindtryk til hjernen, er det vigtigt, at der fravælges og sorteres i disse. Dette sker gennem en proces der kaldes modulation. I modulationsprocessen sørger dele af hjernen for, at impulser fra sanseindtryk enten bliver fremmet (facilitation) eller hæmmet (inhibition).

Eksempelvis er det at føre bil en meget kompliceret proces for hjernen. Når man har holdt for rødt og skal til at sætte i gang, skal man holde øje med lyskurven, cyklister, forgængere og de øvrige bilister. Samtidig skal man sætte i gear, slippe koblingen, træde på speederen og køre.
I denne situation er det vigtigt, at disse sanseindtryk får førsteprioritet og derved fremmes. Derimod er det mest hensigtsmæssigt at sanseindtryk som kløen under foden, undertøjet der måske strammer og radioens evindelige støj hæmmes - i hvert fald under kørslen.

Dette er et eksempel på sansebearbejdning, forklaret i meget grove træk. Både fremning og hæmning sker i en sammenhæng, idet man fx har fremmere til at sørge for at foden trykker på speederen og hæmmere til at sørge for man ikke trykker for hårdt og dermed får for meget fart på.

Det er vigtigt at nogle informationer ikke når frem, da det ellers ville forårsage et helt bombardement af sanseindtryk til hjernen. Et bombardement af sanseinformationer kan skabe kaos i integrationen af indtrykkene. Derfor foregår denne proces der kaldes modulation således at man kan handle hensigtsmæssigt ud fra en given situation.

Sansebearbejdning

Når informationerne er sendt med de sensoriske neuroner og blevet fremmet eller hæmmet, skal de gennem fordelingscentre som er klynger af nerveceller. Disse klynger kaldes nuclei og ligger bl.a. i hjernestammen.

Her indsamles informationerne som bliver sorteret, omdannet og fordelt videre til andre dele af hjernen. Her bliver de igen bearbejdet og sammenkoblet med andre informationer.
Dette kan ske fx i hjernens to halvdele, hjernebarken, hjernestammen eller lillehjernen (Se "Intelligenser - illustrationer").

Efter bearbejdelsen sendes der besked tilbage til musklerne med de motoriske neuroner om hvordan musklerne skal handle ud fra den sansepåvirkning der er sket.
Hele denne bearbejdning kan også kaldes perception som betyder - en sansebearbejdning.