Hvorfor har vi brugt Howard Gardner (Gardner) ?

Idet vi er enige med Gardner om, at alle mennesker besidder flere forskellige intelligenser og samtidig finder hans nøglepunkter interessante (Se "Howard Gardner"), valgte vi at planlægge bevægelsesprogrammer udfra hans teori sammenkoblet med sanseintegration.
Vi ville vise eksempler på, at motoriske aktiviteter kunne foregå på mange forskellige måder, og at man har mulighed for at tilpasse aktiviteter til det enkelte barn, ved blot at undersøge, hvilke stærke intelligenser barnet har.
For at opnå en større deltagelsesprocent, og samtidig styrke alle intelligenserne hos hvert enkelt barn, udarbejdede vi bevægelsesprogrammer hvor vi lagde hovedvægt på én specifik intelligens. Selvfølgelig kunne det kun lade sig gøre, hvis alle børn deltog i alle programmer. Vi var opmærksomme på at dette ikke kunne lade sig gøre til fulde pga. sygdom, fri fra børnehaven eller andet.

Hvordan har vi brugt Gardner i vores aktivitetsforløb?

Ved at bruge Gardners teori som udgangspunkt for udarbejdelsen af bevægelsesprogrammer, kan man få et større overblik over hvilke sider, der kan styrkes hos barnet. Samtidig vurderer man ikke kun barnet ud fra den sproglige og logisk-matematiske intelligens, men også ud fra dets praktiske evner såsom bevægelses-dygtighed, musisk dygtighed osv. Endvidere mener vi at Gardners teori er god som inspirationskilde til udarbejdelse af forskellige programmer. Hvis man fx vil lave en aktivitet, der styrker den sproglige intelligens, kan man få inspiration til, hvilke elementer aktiviteten skal indeholde, ud fra de karakteristika den sproglige intelligens har - en form for metodeanvendelse.

Hovedvægten i det enkelte bevægelsesprogram skulle primært omhandle én af intelligenserne. Udover en primær intelligens, vil hvert program automatisk, afhængigt af legens udformning, berøre flere af Gardners "7intelligenser" - fx ved form- og farvestopdans - den spatiale intelligens berøres, idet børnene skal finde en farve eller form, men samtidig berøres den krops-kinæstetiske intelligens ved bevægelse rundt i lokalet, den sproglige ved instruktioner fra den voksne, den intrapersonelle når barnet skal finde frem til den nævnte farve eller form og den musiske, når børnene skal bevæge sig til musik eller en bestemt rytme (Se "Legebase").