Barnets motoriske udvikling
(Inspiration taget fra bøgerne: "Sanser og motorik" af Arentsen og Madsen
og "Bevægelse og udvikling" af Lise Ahlmann)

 

Det nyfødte barn

Allerede fra barnets fødsel bevæger det lille barn arme, ben og kroppen på en gang (massebevægelser) tilsyneladende uden et egentligt formål.
Det nyfødte barn besidder nogle refleksmønster, der senere skal hjælpe barnet med at udføre bevægelser med et formål. Et refleksmønster er fx når det lille barn bliver berørt på kinden, flytter sit hoved og søger efter brystvorten.
Barnets sutterefleks bliver aktiveret når munden finder brystvorten og idet at mælken rører den bagerste del af tungen bliver synkerefleksen aktiveret.
Barnets krop og centralnervesystem (hjerne og rygrad) modnes gradvist og barnet begynder at udføre målrettede bevægelser - fx når barnet bevidst strækker armen ud for at nå en bold (adaptiv respons) (Se "Sanseintegration").
At barnet udfører målrettede bevægelser er medvirkende til at centralnervesystemet udvikles, men centralnervesystemet udvikler også de målrettede bevægelser. Altså de to er indbyrdes afhængige af hinanden, da de er forudsætninger for hinandens udvikling (Se "Sanseintegration").

Motorisk udvikling

Færdigheder - bevægelser der mestres - i barnets motoriske udvikling udvikles oppefra og nedefter og fra kroppens midtlinje og ud til siderne, fra bøjet til strakt.
Først læres hovedkontrol gennem hals- og nakkemuskler, siden kontrol med arme og ben - fx når barnet ligger på maven og strækker armene og kigger rundt, og senere når barnet begynder at kravle bruges både arme og ben.
Den præcise styring af bevægelser udvikles i skuldrene førend i albuerne og i håndled førend i fingrene.Fingergreb er i starten grove og indaddrejede (proneret), men drejes efterhånden udad (supineret) med mulighed for finere koordination og præcision. Fingerkontrol begynder fra lillefingeren til tommelfingeren.

Udviklingen af velkoordinerede bevægemønstre - det at kunne udføre flydende bevægelser hurtigt eller langsomt med øjne, mund, hænder og krop - er især styret fra områder i den forreste hjernedel. At mestre dette er en vigtig forudsætning for tilegnelsen af indlæringsfærdigheder fx sprog, læse og skrive.

Den motoriske udvikling er næsten ens for alle mennesker, det er den samme grundlæggende rækkefølge i udviklingen vi følger. Fx at man ruller og kryber før man kravler. Der kan dog være tidsmæssige forskydninger for hvornår en færdighed kan bestrides.

 

Det 3-årige barns motoriske udvikling

2-3 år:
Grovmotorisk:
Barnet begynder at kunne gå med dobbelt skridt ned af trappen, ved gelænderets hjælp. Med dobbelt skridt menes, at barnet kan sætte sin ene fod på et trappetrin og herefter sætte sin anden fod ved siden af osv. nedad.
Barnet kan hoppe på flad fod, løbe fremad og standse brat op for at skifte retning. Barnet kan køre på tre-hjulet cykel.

Finmotorisk:
Barnet kan begynde selv at klæde sig af. Derudover kan barnet nu spise med gaffel og selv skænke op i en kop.
Barnet kan gribe en stor bold med begge hænder og brystet, og kan kaste bolden retningsbestemt. Barnet kan selv klippe med saks, dog ikke efter streger. Barnet har fået tegnegreb med strakt pegefinger - dvs. barnet holder om blyanten med knyttet hånd og pegefingeren liggende nedad blyanten. Armen støtter ikke på underlaget og håndleddet er ofte bukket og peger ind mod kroppen. Derfor kaldes denne måde at holde på indaddrejet tværgreb.

3-4 år:
Grovmotorisk:
Barnets gang er ikke længere bredsporet. Det kan løbe frit og kan gå på trapper uden at holde på gelænderet. Barnet går med armsving og har rotation i rygsøjlen. Rotation i rygsøjlen betyder, at når barnet går fremad på højre ben følger højre hofte samme retning, samtidigt svinges venstre arm og skulder naturligt fremad.
Barnet kan balancere på en bred streg, ca. 8 cm.

Finmotorisk:
Barnet kan selv klæde sig på, dog endnu ikke knappe små knapper.
Nu kan en stor bold gribes med hænderne og en lille bold gribes, når hænderne er formet som en skål. Barnets greb om tegneredskaber har ændret sig til et penselgreb - dvs. at blyanten ikke længere holdes inden i håndfladen, nu er det kun fingrene som bruges. Bevægelserne foregår stadig indaddrejet, men i håndleddet.


Det 5-årige barns motoriske udvikling

4-5 år:
Grovmotorisk:
Barnet går med rotation i kroppen. Rejser sig "voksent" fra rygliggende - altså barnet ruller ikke længere om på maven først.
Balancemæssigt kan barnet stå på et ben og hoppe fremad på to ben.

Finmotorisk:
Barnet kan gribe en lille bold med begge hænder.
Barnet har nu udviklet det man kalder skrive- og tegnegreb, og dette betyder at de holder på blyanten som en voksen.
Barnet kan tegne en mand, male med pensel samt sætte perler på snor.

5-6 år:
Grovmotorisk:
Barnet kan hoppe på begge ben med fjedrende bevægelse og hinke på samme ben tre til fire hop. Dette kan barnet vise på flere forskellige måder - fx ved at sjippe, udføre dansetrin og løbe gadedrengeløb.
Barnet kan nu holde balancen, når det står på et ben. Samtidig har barnet udviklet sin balance til at kunne lære at køre på to-hjulet cykel, men dette kræver selvfølgelig mulighed for træning.
Boldkast foregår på nuværende tidspunkt med en total bevægelse.

Finmotorisk:
Barnet kan selv tage sit tøj på, dog ikke selv binde sine snørebånd.
Derudover kan barnet selv smøre sit brød og skære det ud.
En lille bold fx - en tennisbold kan gribes korrekt.
Tommelfingerens bevægelse er nu fuldt udviklet - dvs. at tommelspidsen let og ubesværet kan berøre hver af de andre fingerspidser.
Barnet kan klippe efter streger.