Bevæg dine intelligente sanser

Balance sans

Illustration af balancesansen

Balancesansen kaldes også den vestibulære sans.
Balancesansen er ligesom berøringssansen en af vores først udviklede. Sansen begynder at fungere fra 10. eller 11. fosteruge og stimuleres inden fødslen gennem vibrationerne i fostervandet, hver gang moderen bevæger sig.

Balancesansen er lokaliseret i det indre øre, og fungerer ved at der flyder væske gennem tre buegange.
<align="center">
Nogle hårceller i disse buegange registrerer væsken i forhold til kroppens stilling. Når vi bevæger os bliver væsken presset gennem de tre buegange, derved bliver der produceret impulser til hjernen som så videresender informationerne til kroppen. Da disse indtryk er meget præcise og fortæller os hvor vi er i forhold til tyngdekraften, betyder det at vi kan bevæge os hensigtsmæssigt i forhold til det vi foretager os. Ligeledes bliver vi bevidste om hastigheden i de bevægelser vi udfører, i hvilken retning det foregår samt bevidste om vores muskelspænding (Se muskel-led sans).Balancesansen samarbejder ofte med synssansen og høresansen således, at når vi registrerer hvor vi er i forhold til fx en anden person, bruger vi ofte både syn- og lydindtryk.

Vigtigheden:

Balancesansen arbejder på niveau I i sanseintegration (Se "Barnets udvikling- integrative"). God udvikling af denne sans betyder at vi får en bedre fornemmelse for balance. Balancen er især vigtig fordi den er medvirkende til at vi kan stå oprejst, kan løbe og siden hen stoppe uden at falde. God balance gør at vi kan bevæge os sikkert, og det giver os en tryghedsfølelse. Balancesansen er vigtig for at øjet kan holdes stille, dvs. kunne fokusere. Denne faktor er ligeledes en vigtig del af en god balance, da vi balancere bedre når vi fx kan se hvor vi skal sætte vores fødder, når vi går på en bom.
Sansen bruger vi til at orientere os i forhold til rum og retning, så vi kan bevæge os hensigtsmæssigt i forhold til andre.

Stimulering gennem motorik:

Balancesansen kan fra barnets fødsel stimuleres ved at man vugger barnet. Det hævdes at disse vuggebevægelser har betydning for hjernens tidlige udvikling og på en hurtigere udvikling af syn og hørelse hos barnet. Ligeledes kan vuggende bevægelser give en stimulerende tryghedsfornemmelse hos barnet (Ahlmann 1998).
Stimulering af balancesansen hos det ældre barn kan foregå ved at lade barnet øve sig i at: Gå på en lige streg på gulvet eller på en bom, gynge (hjemme kan man svinge barnet i et lagen), snurre rundt, køre på rullebræt, slå kolbøtter, hoppe i trampolin, lave øvelser hvor man bevæger sig op og ned samt rulle rundt.