Smags sans

Smagsindtrykkene får man gennem smagsløgene der sidder på tungen. Børn har derudover også smagsløg siddende i ganen og på indersiden af kinderne, hvilket bevirker at de har et større smagsindtryk end voksne. Bevægelserne i tunge, læber og kinder fordeler maden til smagsløgene og forstærker madens smag. 
Både Lise Ahlmann og Britta Holle skriver at vi besidder 4 smagskvaliteter som er: Salt, sødt, surt og bittert. Det nyfødte barn besidder smagssansen fra første færd, og kan allerede her kende en vis forskel i smagskvaliteterne. 
Når vi skal nuancere vores smagsindtryk bruger vi en kombination af smags og lugtesansen - disse to sanser er tæt forbundet. Derfor kan man ikke smage særlig meget hvis man er forkølet og næsen er stoppet. 
Smagssansen samarbejder ofte med <a href="result_sanser.asp?sans=Berøring">berøring</a> sansen og <a href="result_sanser.asp?sans=Muskel-led">muskel-led</a> sansen i bearbejdningen af føden i forhold til konsistens, temperatur og skelnen af hvad man spiser.

Vigtigheden: 
Som Lise Ahlmann skriver var smagssansens oprindelige betydning at kunne kende forskel på god og dårlig føde, for kroppen, samt signalere hvad kroppen havde brug for i en given situation - fx sødt eller surt. Det var en sans der var nødvendig for overlevelse. 
Vi mener ikke smagssansen har den samme betydning i dag, idet vi i vores samfund er velinformeret om kroppens behov i givne situationer. Desuden har vi mulighed for at indhente informationer om hvad der er giftigt og ikke giftigt og det er ikke nødvendigt selv at skulle ud og finde sin mad i naturen. Reelt mener vi at man godt kunne fungere uden smagssansen, men da det er et stort nydelseselement i vores hverdag vil vi nødig undvære den.

Stimulering gennem motorik: 
Smagssansen kan stimuleres i samarbejde med andre sanser. Man kan fx indsætte en post i et orienteringsløb eller i en stafet der indeholder forskellige smagsvarianter, man skal gætte med bind for øjnene.